Plantemakrofossil Laboratoriet

Hvad er plantemakrofossiler og hvordan analyseres de?

Botaniske makrofossiler er rester af større plantedele – frø, blade, stængler m.m. – der er bevaret i enten naturlige eller kulturskabte aflejringer. Hvor disse planterester bliver analyseret i arkæologisk sammenhæng betegnes det arkæobotanik.

Elektron mikrografi af forkullet blomsterbasis af Avena (havre) Mikrografi af frøskalsfragment af Secale cereale (rug)
 
Botaniske makrofossiler findes i næsten alle arkæologiske lag, men i varierende antal og tilstand alt efter af fund- og bevaringsforholdene. På tør bund, hvor de fleste arkæologiske fund gøres, er det overvejende forkullede planterester, der er bevaret. I fugtige, iltfattige lag, som bl.a. findes i byaflejringer, brønde, moser og søer, findes der tillige store mængder af  uforkullede planterester. Andre bevaringsformer – mineraliserede og udtørrede rester samt aftryk i potteskår, lerklining o.l. – forekommer noget sjældnere.

I mange tilfælde, og især ved undersøgelser af ovennævnte fugtige aflejringer, udgør lagenes sammensætning og struktur en ligeså vigtig del af tolkningsgrundlaget som indholdet af makrofossiler. Lag- og jordartsbeskrivelser udgør derfor en central del af undersøgelserne. Aflejringerne undersøges og beskrives primært i felten i forbindelse med at prøverne udtages. I laboratoriet suppleres med mere detaljerede iagttagelser, hvilket kræver at der under prøveudtagningen er taget nøje hensyn til aflejringernes art, stratigrafi samt oprindelige orientering.
     Selvom de fleste plantemakrofossiler pr. definition kan ses med det blotte øje, kræver analyserne normalt undersøgelse under et stereomikroskop ved en forstørrelse på 6-100 gange. Nogle fund, f.eks. rene koncentrationer af forkullet korn, kan undersøges uden forbehandling. I andre tilfælde skal indholdet af planterester opkoncentreres inden det kan undersøges. Ved tørbundsprøver med et stort indhold af mineralsk materiale i forhold til mængden af forkullede planterester skal prøverne floteres. Ideelt foregår floteringen allerede i felten. Ved denne proces benyttes vand og forskelle i vægtfylden til at adskille forkullede planterester fra sten, grus, sand osv. Denne metode bruges derimod aldrig på uforkullet materiale eller på prøver med et ringe mineralsk indhold. Sådanne prøver indsendes uden forbehandling til NNU, hvor de i laboratoriet forsigtigt slemmes gennem en stabel finmaskede sigter, ned til et minimum på 0,25mm.