Vedbestemmelse
Træ - et kulturhistorisk kildemateriale Fund af træ og trækul fra arkæologiske udgravninger rummer oplysninger om træernes udbredelse i fortiden, skovbruget og menneskets udnyttelse af træ til uendeligt mange formål. Betydelige mængder af træ har gennem tiderne været brugt til boliger, husholdning, transport, træ- og metal-håndværk, keramikbrænding og mange andre aktiviteter. Men da træ nedbrydes meget hurtigt, er der i dag kun bevaret en forsvindende lille del af, hvad der engang blev efterladt på bopladser, nedlagt i grave eller indgik i andre typer af anlæg. Mest almindelig er trækul, som kan holde sig i jorden gennem årtusinder, forudsat at det ligger beskyttet mod mekanisk påvirkning. Uforkullet træ forekommer betydeligt sjældnere, for at kunne bevares kræves, at det er indlejret i vandmættede, iltfattige aflejringer, eller at træet ligger i kontakt med jern- eller bronzegenstande, hvis korrosionsprodukter har stoppet den naturlige nedbrydning. XYLOREG-database & forskning Siden starten af Vedanatomisk Laboratorium 1963 er identificeret omkring 10.000 arkæologiske prøver og genstande af træ i forskellig bevaringstilstand. Materialet er ved at blive registreret i en database Xyloreg til brug for udforskning af træets rolle i Danmarks fortid. - Aktuelle forsknings-projekter: 1) Udnyttelsen af træressourcer i bronzealder med udgangspunkt i Bjerre-bopladsen og Skelhøj. 2) Træhåndværket i jernalderens krigsbytteofre fra Nydam og Viemose. 3) Trægenstande fra romertids- gravpladsen ved Vorbasse.
|
LaboratorieundersøgelserPå Vedanatomisk Laboratorium udføres årligt i gennemsnit 1000 artsbestemmelser af træ og trækul fra Danmark, Færøerne og Grønland. Til de indledende undersøgelser benyttes et stereomikroskop (max. 40x) for at afsløre træets orientering, forarbejdning, slidspor mv. Træarten identificeres ved iagttagelse af veddets tværsnit, radialsnit og tangentialsnit, der tilsammen viser den rumlige opbygning. Undertiden kan arten identificeres under stereomikroskopet, men i de fleste tilfælde kræves en højere forstørrelse fra 100-500x, hertil benyttes gennemlys- eller pålysmikroskopi afhængigt af træets bevaringsform. AMS-prøverVed behandling af prøver til AMS-datering sikres en artsbestemmelse og flest mulige oplysninger om prøvematerialets egenalder. I en prøve bestående af et enkelt stykke træ, udtages en mindre delprøve, hvis placering i træet noteres. Indeholder en prøve flere stykker træ eller trækul, udvælges et enkelt stykke, det kan være en kvist, en gren med få årringe eller en træart med kort levealder f.eks. hassel, der bliver under 100 år. Erfaringerne viser dog, at prøver med få stykker trækul ofte kun rummer en enkelt art – hyppigst eg, og dateringen må da udføres på materiale, som teoretisk kan være over 100 år gammelt, da det i sin tid blev anvendt.
|
|
|
Kontakt:
Claudia Baittinger,
museumsinspektør Direkte telefon: 4120 6176 E-mail: claudia.baittinger@natmus.dk
Adresse:
|
Dokumentation og sikring De botaniske bestemmelser indtastes i laboratoriets database Xyloreg og sammenfattes i en rapport med beskrivelse af behandlingen i laboratoriet, magasinering af prøver og eventuelle andre oplysninger. Gennem opbevaring af prøverne i NNU´s magasin er der er sikret fremtidig adgang til eventuel kontrol af bestemmelserne såvel som supplerende AMS-dateringer eller andre naturvidenskabelige analyser . Betalte opgaver Laboratoriet har normalt kapacitet til mod betaling at udføre et antal vedanatomiske bestemmelser for kunder udenfor museet, det kan ske i forbindelse med aktuelle udgravninger eller forskningsprojekter.
De anførte, aktuelle
priser dækker laboratoriearbejde, registrering, rapportering,
magasinering og anvendte materialer. kr. 1.188 + moms. I grundprisen indgår identifikation af 1-2 stk. trækul eller ved; ønskes bestemmelse af flere stykker fra samme prøve er stykprisen for de efterfølgende:
kr. 89 + moms for de første 8 stk. Ved særlige undersøgelser og større opgaver afgives forhåndstilbud eventuelt med en reduktion af betalingen for de enkelte prøver. |